1. Kvinder er ude af kvindepokalen efter en svær hjemmebanekamp mod Brøndby IF.

Tak for støtten i kvindepokalen!
Tusind tak for støtten til pokalkampen!
Onsdag aften fik vores kvinder en hård, men lærerig test mod et stærkt Brøndby-hold på Kløvermarken. Første halvleg blev målrigt – desværre ikke til Sundbys fordel – mens anden halvleg blev spillet mere kompakt, og Brøndby fik kun nettet én gang. Kvinderne løb mange meter, kæmpede hele vejen og fik skabt et par farlige chancer undervejs.
Kampen endte 0-7, og vi er dermed ude af Kvindepokalen.
Vi glædede os dog over at se tre tidligere Sundby-piger i aktion for Brøndby: Linnea Borbye, Mila Bischoff og Selma Kjær Karstensen – alle med deres fodboldrødder i Sundby Boldklub.
Nu ser vi frem mod weekendens kamp, når OB Q gæster Kløvermarkens Idrætsanlæg søndag kl. 13.00. Der er som altid gratis entré, og vi håber at se mange af jer på sidelinjen til at støtte kvinderne!
Husk også, at Tutten holder åbent før, under og efter kampen. Vores nye forpagter, Benjamin, står klar til at tage imod jer med åbne arme.
Forza Sundby!
